| Velkommen til Burgunderholm |
|
|
| Skrevet af Administrator | |
| lørdag 01. september 2007 | |
|
Burgunderholm SkovKarle Klub er den 9. skovkarleklub i Danmark, stiftet på Servatius dag den 13. i løvspringsmaaned aar 2000. Burgunderholm er den største af de danske øer i Østersøen og udgør den østligste del af Danmark. ![]() SKK Logo Af de øvrige danske skovkarleklubber findes de tre i Jylland, én på Fyn og de sidste fire findes på Sjælland. Skovkarleideen opstod i Sverige i begyndelsen af 30'erne og har siden bredt sig til Norge, Finland og Danmark således at der i dag er 47 skovkarleklubber med over 7000 medlemmer. Skovkarleklubberne forekommer kun i de lande der forstår svensk i skrift og tale, og er således et skandinavisk/finsk fænomen. Skovkarleklubbernes medlemmer består af personer, der alle har en tilknytning til orienteringssporten. Burgunderholm SkovKarle Klub har på nuværende tidspunkt 20 karle. SkovkarleneSkovkarleklubbernes medlemmer består af personer, der alle har tilknytning til orienteringssporten. Enten som aktive løbere med meritter eller som ledere, som organisatorer eller at man på en anden måde har gjort en bemærkelsesværdig indsats for orienteringssporten. Samt at man kan godkendes af de eksisterende skovkarle. Det er nemlig ikke muligt selv at indmelde sig i klubben. Det er de eksisterende skovkarle der beslutter, hvem der kan optages. Høvitsmand Rune Haraldsson udtrykte det således. "Höga krav ska ställas på den som upptas i skogskarlarnas led. Ingen kan själv begära inträde. Det er karlarna själva som föreslår och beslutar. Enbart fina prestationer räcker inte. Medlemskap i SKK ska utgöra höjdpunkten i en fremgångsrik karriär i skogen". Oprindelsen
Den første skovkarleklub, også kaldet moderklubben til alle skovkarleklubber, blev stiftet d. 15. december 1930 i Erstaviksskogen udenfor Stockholm. Orienteringssporten var i sin vorden. Oprindeligt var det militæret som brugte at finde vej i skoven, og først i 1897 kom de første forsøg i Norge på at gøre orientering i skovterræn til en civil sportsgren. Senere bredte forsøget sig til Sverige og Finland og endnu senere til Danmark. I dag er der 47 skovkarleklubber med over 7000 medlemmer i Sverige, Danmark, Norge og Finland.
Burgunderholm SKKBurgunderholm SkovKarle Klub blev stiftet d. 13. maj år 2000, som den 9. skovkarleklub i Danmark. Burgunderholm SKK's moderklub er Storstrømmens SKK, hvor fire af Burgunderholm SKK's skovkarle er optaget. ![]() Vaartræf 2006 Burgunderholm SKK's formål er bl.a. at virke for et socialt samvær mellem nuværende og tidligere orienteringsløbere på Bornholm. Derudover er det klubbens formål at være behjælpelig ved stævner, samt at udbrede kendskabet til orienteringssporten på Bornholm. Klubben deltager, sammen med de sjællandske skovkarleklubber, i en årlig Gubbefejde mod skovkarleklubberne i Skåne, Halland og Blekinge. Derudover arrangerer man, sammen med Rønne IK orientering, BM i Skolernes Orienteringsløb for øens skoler, hvor 4 - 500 skoleelever deltager. |
| < Forrige | Næste > |
|---|







